Enevoldsen: Ingen kan føle sig sikker Af Rasmus Lykke, fredag d. 5 februar 2010 |
Tilgange og udvikling hos de unge spillere, har skærpet konkurrencen betydeligt. Denne weekend konkurreres der dog mere på motionscyklen frem for på banen. Weekenden holdes kampfri på Lerpytter, og den næste testkamp afvikles første i næste uge, hvilket giver spillerne et pusterum. ”Vi valgte allerede i efteråret, at spillerne fik en friweekend, og så spiller vi tirsdag i stedet for. Nogle af spillerne skal med på andenholdet lørdag i Hirtshals kl. 15.30, og ellers selvtræner resten af truppen. Det her bliver også den sidste friweekend inden sommerferien”, siger cheftræneren Peter Enevoldsen og noterer sig stor konkurrence. Svækker os ikke ”Der er større konkurrence om pladserne, fordi de unge udvikler sig meget og bliver bedre og bedre. I Silkeborg-kampen viste mange, at de godt kunne være med. Det betyder, at vi kan tåle at have et par stykker ude uden, at det svækker os hel vildt. Alt i alt er der ingen, som kan føle sig sikker på at komme i startopstillingen, og med tilgange og udviklingen hos de unge, får vi en sund konkurrence”. |





