Sæsonstart i fare Af Rasmus Lykke, onsdag d. 10 marts 2010 |
| Thistedfc100@hotmail.com Thisted FC har onsdag haft kontakt med Kolding FC, som er den første modstander, når turneringen planmæssigt skal starte d. 21. marts. En sæsonstart som i den grad er i fare. ”Der ligger 10-15 cm. sne på hele Kolding Stadion, og de kan ikke på nuværende tidspunkt give en vurdering af banens tilstand. Vejret i den kommende uge får stor indflydelse på, om vi kan starte d. 21. marts”, siger Thisted FC´s direktør, Hans Olesen. I fredags kom sneen flyvende ned over Thisted, og det samme var tilfældet i Kolding, hvorfor banen endnu ikke kan besigtiges ordentligt. Har ikke travlt ”Det skal tø rigtig meget med solskin og regn, for det kan måske hjælpe på banen. Vi tager situationen op igen mandag, og jeg tror desværre ikke, vi kommer til at spille”, fortæller direktøren, som glæder sig over, at 1.division ikke har ligeså travlt med at afvikle kampprogrammet som SAS Ligaen. ”Vi skal heldigvis ikke være færdige til VM, så der er plads til at ligge midtuge-kampe senere hen, når banerne bliver bedre”. |




