player image
player image

Amagerassistent: Kender de fleste af Thisted-spillerne

Henrik Gundersen besøgte senest Sparekassen Thy Arena, som BK Frem-træner. Nu er han assistent i Fremad Amager og glæder sig til at komme tilbage til Thisted. 

"Folk ser, at den indplacering Thisted indtager, ikke er for sjov. Det har vist sig, at de godt kan være med. Jeg tror, det er med den største respekt, at vi kommer derop, men nu slog vi Vejle, og det er små marginaler, der skal til for at vinde eller tabe. 

At Thisted ligger i toppen halvvejs i turneringen er flot, og så har man et godt set-up, og man har lagt på. Og det er dygtige spillere, hvor jeg kender de fleste af dem, så vi er godt forberedte på Thisted FC. Der skal helst ikke være noget, som kan overraske os. 

Thisted er et godt hold, og på den lange bane må man se, hvad de forskellige hold får købt ind, men Thisted har i hvert fald sikret sig en sæson i 1. Division som minimum. 

Så har vi skuffet

Jeg forventer, at det bliver en lige kamp, og dem der vil det mest på dagen, trækker sig sejrrigt ud af det”, siger Henrik Gundersen. 

Fremad Amager ligger nederst i 1. Division og har ikke haft det efterår, som de har ønsket placeringsmæssigt. 

“Vores efterår har været lidt op og ned, og der mangler noget kontinuitet. Nogle af de folk, som er købt ind til at give et skridt op af, har været skadet. Det er ikke tilfredsstillende med placeringen, men spillet har været delvis tilfredsstillende. 

Når vi ligger nummer 10 ud af 12 hold, så har vi skuffet, for det var ikke det, som var målsætningen. Vi skal få skrabet point sammen i foråret, så vi kan komme op, og den fortsatte målsætning er top seks. Og det bliver meget realistisk hvis vi tager tre point på søndag, for der skal to til tre gode kampe til for at kravle op i tabellen, som vi fx har set med FC Fredericia”, siger assistenttræneren og glæder sig til gensynet med Lerpytter. 

“Thisted er altid et dejligt sted at være med søde og rare mennesker på et lækkert stadion, så vi glæder os”, siger Henrik Gundersen. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok