player image
player image

Assistenttræner forlænger

Thisted FC har forlænget kontrakten med assistenttræner Henning Pedersen så den løber til 30. juni 2018.

"Forlængelsen med Henning Pedersen betyder, at vi får den kontinuitet i den sportslige ledelse, som vi ønsker, og dermed kan Thisted FC fortsætte den gode sportslige og økonomiske udvikling som klubben er inde i for øjeblikket", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Henning Pedersen er en meget erfaren træner og forlængelsen betyder, at klubben har et stærk trænerteam i cheftræner Joakim Mattsson og assistenttrænerne Henrik Larsen og Henning Pedersen. Det giver også en intern ro, at vi har trænerteamet på plads det næste halve år som bliver vigtig for klubbens målsætning om at etablere sig i Nordicbet Liga. Henning er en vellidt person og gør rigtig meget for elitefodbolden i Thisted FC, slutter Karl Kristian Guldhammer.

Vi er i en fantastisk udvikling i Thisted FC og jeg er glad for fortsat at være en del af træner setuppet omkring vores hold i NordicBet Liga og også fordi det er en spændende proces Thisted FC har gang i. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med min gamle makker assistenttræner Henrik Larsen og forsætte samarbejdet med cheftræner Joakim Mattsson”, slutter Henning Pedersen.

“Jeg er glad for at Thisted FC har forlænget aftalen med assistenttræner Henning Pedersen, som er en stor del af trænerteamet", udtaler cheftræner Joakim Mattsson.

"Alene Henning Pedersens knowhow i forhold til klubben og Nordvestjylland samt hans personlighed og faglighed, sætter vi stor pris på", slutter Joakim Mattsson.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Karl Kristian Guldhammer, T. 4080 2769

Henning Pedersen, T. 4035 2366

Joakim Mattsson, T. 2160 1492

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok