player image
player image

Assistent: Lige nu er vi i overhalingssporet

Fokus i dagligdagen, målrettethed og en iver for at blive bedre  er bl.a. grunden til den øjeblikkelige succes, mener Jens Berthel Askou. 

"Der er og har været længe et godt fokus i dagligdagen og god koncentration om det, som vi laver. Vi har været vedholdende i forhold til måde, som vi gerne vil gøre tingene på. Det vi gør i dagligdagen er ekstrem vigtigt i forhold til at præstere på et højt niveau på kampdagene. Det er altafgørende, at vi ikke slækker på nogle ting, men skruer og hæver barrieren. 

Det er både, hvordan møder vi op før træning, er vi udhvilet, bruger vi fridagene på at restituere ordentlig og alle generelt møder op i en god tilstand", siger Jens Berthel Askou og erkender, at det går godt, men Thisted FC har ikke decideret opnået et mål op oprykning.  

Top forberedelse

"Jeg kunne mærke, at efteråret har styrket os, men man ved aldrig, hvordan det vil udmønte sig resultatmæssigt. I trænerteamet har vi brugt meget tid på at forberede os på hver modstander, og intet har været overladt til tilfældighederne. 

Vi rykker ikke op næste weekend eller i morgen, og den store opgave er, at hvis vi vil blive bedre, så skal vi træne endnu bedre torsdag, end vi gjorde tirsdag. Alle skal møde ind med et ønske om at blive den bedste til træningen. Spillerne er så sultne, fokuseret og målrettede på at vinde, at de er gode til at holde hinanden op på det. En sund positiv energi driver tingene fremad. 

Vi vil løbe ind i modgang og nederlag før eller siden. Derfor skal vi ikke fortsætte med at gøre det samme, vi gør men blive bedre uanset, om det går godt eller omvendt. Lige nu kører vi på motorvejen og er i overhalingssporet, og letter vi på speederen, trækker nogle ud bagfra og blæser forbi. 

Jeg er godt tilfreds med det, vi har lavet. Lige nu har vi vundet kampe men ikke opnået noget større endnu. Der er stadig en lang rejse foran os", siger assistenttræneren og tilføjer 

"Da jeg kom til klubben var det altafgørende for mig, at det jeg kunne påvirke var, at vi skulle gøre tingene på 1. Divisionsniveau, og det være sig bl.a. den måde vi træner på, forbereder os på og er på". 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok