player image
player image

Assistenttræner: Et sted vi ikke har været før

Thisted FC går den sidste periode i møde i efteråret og kommer ud et sted, hvor man ikke har været før. 

Søndag led Thisted FC et nederlag til Nykøbing på 1-0. Henning Pedersen er ikke overrasket over, at man kan risikere ikke at få point, for det var mere måden, det skete på. 

“Det er naturligt at tabe, men ikke naturligt, at vi ikke levere varen. Der var dele af vores spil, som ikke var, som vi ville have det og har gjort, at vi hidtil har vundet. Vi skal ugen på at stramme tingene op, for vores aftaler skal genopfriske", siger HP, og vurdere den sidste del af efteråret som et spændende eventyr. 

"Vi kommer ud et sted, hvor vi aldrig har været før, og der har vi heldigvis en god grundform, som kan bære os langt. Vi har trænet mere, end vi plejer og yder mere, end vi plejer i kampene, og det betyder, at vi bliver mere slidte. Det stiller krav til os trænere om at dosere tingene rigtigt i slutfasen. 

Hvis man tænker logisk, så vil der i efteråret komme flere bump på vejen, end der har været indtil nu, hvor det hele har været unikt. Men det synes jeg ikke er bekymrende, for hvis vi fortsat udvikler os, vil er være kampe, som vi taber og vinder, og det er en del at spille på det niveau, som vi gør. 

Omgivelserne skal absolut ikke forvente mindre, for vi har lov at have store forventninger til os selv, da vi arbejder hårdt i træningsugen for, at vi kan vinde i weekenden", siger HP og betegner det som en sensation, hvis Thisted FC er med i top tre, når den sidste kamp er spillet d. 26. november.

"Jeg bliver ved med at sige, at vi har et mål om at redde os, og når det er matematisk på plads, så sætter vi os og laver en ny målsætning. 

Det vil dog være sensationelt at overvintre i top tre, fordi vi møder nogle hold, som har helt andre forudsætninger, og på den lange bane, vil de have nogle fordele”, siger assistenttræner, Henning Pedersen. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok