player image
player image

Assistenttræner før B93: Ikke fokus på tabellen

Hvis Thisted FC slår B93 på lørdag, kan de lave et mindre hul i tabellen, men det er absolut ikke noget, som optager Henning Pedersen. 

"Vi har fokus på at vinde, og så får vi 21 point, men vi har ikke fokus på, om vi slår et hul, fordi turneringen er lang endnu", siger Henning Pedersen, og det er ikke uden grund, at hele dagsordnen kun handler om at få en sejr. 

Det forstyrrer for meget, hvis vi fokuserer på noget, der måske kan ske (hul i tabellen, red). Vi skal levere det bedste, som vi kan, fordi B93 er et godt hold teknisk og taktisk og taber vi fokus, så får vi ingen point ud af kampen. 

Vi skal møde et teknisk velfunderet mandskab, der har fantastiske profiler, som er kampafgørende. Og sådanne spillere har vi også, og så handler det om, at iscenesætte vores egne profiler", siger assistenttræneren og nævner kort skadessituationen uden at gå i detaljer. 

"Vi har en del, der skranter, og så må vi se i ugens løb, hvem der bliver klar", siger Henning Pedersen uden at sætte navne på. 

LokalUpdate.dk sender kampen DIREKTE fra kl. 14.30, og det ser assistenttræneren som et godt tiltag. 

"Det er motiverende for spillerne, og i det hele taget sætte det fokus på oprykningsspillet i 2. Division. Jeg kommer til at se udsendelsen efter kampen". 

Lokalupdate.dk går i luften en halv time før kampen, og udsendelsen bliver lagt ud efter kampens afslutning. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok