player image
player image

Chef om oprykning: Prøvet at mærke smerten

Der er en ganske god grund til, at Bo Zinck endnu ikke jubler, for sidste år mærkede han smerten, da oprykningen nærmest blev taget ud af hænderne på Thisted FC.  

“Vi er stærke lige nu, og vi præsterer på et højt niveau og gør, hvad vi aftaler, så der skal meget til at stoppe os, hvis vi præsterer på det her niveau. Selvtilliden er i top. 

Marienlyst havde 10 minutter i første halvleg, hvor man kunne se, hvad de var lavet af, og de var et rigtig godt mandskab, som bestemt ikke er ude af oprykningskampen. Men vi holdt dem nede på chancer. Vi kunne dog godt lave et par mål mere, og der er ting, som skal sidde endnu bedre. Vi udnyttede dog Marienlysts svagheder", siger Bo Zinck om sejren på 4-0 over fynboerne. 

Forspringet er nu på 11 point, dog jubler cheftræneren ikke endnu, for han glemmer aldrig den sommerdag i juni sidste år, hvor Thisted FC bagud 2-0 kom på 2-2 mod Nykøbing FC, som sent i kampen scorede sejrsmålet til resultatet 3-2 og dermed rykkede op i 1. Division. 

Oprykningen kan stadig godt misse. for vi skal stadig hente point ca. 14 af slagsen, og så ved jeg godt, der er rindbyrdes opgør, så der måske er mindre at hente i det store regnskab. Vi har små set-bolde, og 11 point er meget, og det giver ro, og så har vi en forholdsvis god målscorer. Vi har et fantastisk udgangspunkt, og jeg tror på, at vi rykker op, og det har jeg hele tiden gjort. Vi er bare i en bedre position, end da vi startede. 

Jeg har stået mod Nykøbing FC og smidt oprykningen væk i foråret sidste år, hvor det ene hold græd og det andet jublede, og jeg har prøvet at mærke smerten, og den vil jeg ikke have igen. Derfor jubler jeg ikke endnu. Nu skal vi først og fremmest kigge på B93 og har netop overstået to vanvittige hjemmekampe mod Hvidovre og Marienlyst, hold som jeg frygtede. 

Oprykningen skal være sikker matematisk, før jeg jubler. Der er stadig otte kampe igen", siger Bo Zinck. 

Og som en bonusinfo kan det lige tilføjes, at Thisted FC kun har tabt tre kampe (inklusiv en træningskamp) siden juli 2016. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok