player image
player image

Cheftræner: Bevist at vi kan slå alle hold

Der er for alvor tale om et ægte topopgør i 1. Division, og Vejle kommer på besøg. Joakim Mattsson er fortrøstningfuld. 

“Mine tanker går på, at Vejle har tre individualister foran, og holdet er noget af det bedste i 1. Division, og dem skal vi være gode til at holde fra chancer, og det er ikke altid det nemmeste. Vi skal simpelthen øve os i at forsvare os. 

Vi skal tage noget fra Vejle i forhold til deres angreb, så kan vi sætte vores spil i scene, og det er vigtigt, at det kommer til at ske. Det skal gerne være sådan,at vi har bolden i perioder og ikke forsvarer os hele tiden. 

Jeg tror det kommer til at være som det plejer på Sparekassen Thy Arena. Vi er agresive, tændte og vil forstyrre deres opspil uden at, vi åbner os så meget, at individualisterne kommer til fadet. Og så vil der være perioder, hvor vi vil udfordre deres forsvar. 

Ikke et topopgør

Vi har muligheder for at slå Vejle, og det bliver afgørende på dagen, om vi lykkes med det. Spiller Vejle op til deres bedste, så skal vi spille lidt over vores topniveau for at så dem, så det er et godt hold, som vi skal møde, og det ved vi”, siger cheftræneren, som har en anden tilgang til kampen end ordet topopgør. 

“Nu ser jeg det ikke som et topopgør, men som en kamp mod et rigtig godt hold, for jeg ligger ikke meget i tabellen. Vi havde nok ikke forventet, at vi havde fået så god en start, og er sindsyg glade og stolte over det, som vi har præsteret. 

Vi kan vinde mod alle hold i 1. Division, og det har vi bevist, så selvfølgelig kan vi slå Vejle”, siger Joakim Mattsson. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok