player image
player image

Cheftræner: Glæder mig til at se spillerne i kamp

Søndag skal Bo Thomsen for første gang i kamp med Thisted FC på udebane mod AaB´s reserver. 

Den helt store ilddåb må vente til d. 29. juli ude mod Silkeborg IF, men det bliver Bo Thomsens premierekamp som cheftræner søndag. Testkampen er nemlig Thomsens første store aktion som chef for Thisted FC, og det glæder han sig til. 

“Jeg skal have set spillerne i kamp, og der skal jeg lære folk at kende og se, hvor skal der sættes ind nu og her", siger Bo Thomsen og forklarer, at holdet bl.a. har arbejdet med, hvordan de står på banen i forhold til den defensive base. 

"Jeg ser positivt frem til opgøret og glæder mig vildt til at se spillerne i kamp. Og der finder jeg ud af, hvor jeg kan skrue på nogle knapper. Træning er fint og godt, men det er i kampe, man ser et mere reelt billede. Der er flere, som skal vise sig frem, og kampen er en mulighed for spillerne i forhold til at give mig et godt indtryk", siger Bo Thomsen. 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok