player image
player image

Det siger spillerne om oprykningschancer

Intet er sikkert med hensyn til oprykning, og vi har spurgt nogle af spillerne, om de tror, at Thisted FC spiller i 1. Division efter sommerferien. 

Anfører, Allan Høvenhoff: 

"Vi er rigtig glade for og stolte af det forspring vi har lavet. Det bekræfter os bare endnu mere i, at de beslutninger, vi tager for tiden, samt vores hårde arbejde til træning, altså virker. Det giver større tro på os selv og målet, når vi nu for sjette gang vinder og holder nullet. Det har jeg altså ikke prøvet på seniorniveau før - jeg har faktisk ikke være i nærheden. Vi tror på oprykning, det kan man både se på banen og høre i vores hjemmelavet sejrsang efter kampen. (kvitte vitte vit bom bom, red)

Hvad kan forhindre en oprykning? 

Det kan nederlag og skader. Vi har nogle nøglekampe foran os. B93 og Hvidovre IF ude, Kolding IF og Avarta hjemme. Skal vi have point og eventuelt sejre i sådanne opgør, skal vi bringe vores absolut bedste. Så håber vi på, at vi ikke render ind i en række skader, omvendt synes vi, at vi har rigtig gode folk på bænken og i truppen, der kan dække de skader som måtte komme. Det er alles fortjeneste i klubben at tingene i øjeblikket ser ud som de gør"

 

Mads Lauritsen: 

"Jeg tror vi klarer den hvis vi fortsætter det gode arbejde"

Hvad kan forhindre en oprykning? 

"Hvis vi begynder at tro, det kommer af sig selv"

 

Sonny Jakobsen: 

"Ja det går rigtig godt for os, det kan vi vidst ikke komme udenom. Jeg håber virkelig ikke oprykningen fejler, og spiller vi, som vi har gjort i de første otte kampe, så går det heller ikke galt"

 

Mikkel Agger: 

"Det kører i hvert fald fantastisk godt lige for tiden, men der er altså stadig otte kampe endnu, og vi stopper ikke med at køre på, indtil vi forhåbentlig står med en oprykning"

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok