player image
player image

Direktør: Gerne deltidsfodbold efter sommer

Gode resultater giver meget omtale, og det oplever man i Thisted FC, hvor direktørens største ønske er, at spillerne kan komme på deltid efter sommer. 

"Der er meget fokus på klubben, og det er en dejlig oplevelse. Der er interviews, og pressen kontakter os mere end normalt. Vores mål er stadig overlevelse, og når det er sikkert, så kan vi lave et delmål bagefter", siger direktør, Karl Kristian Guldhammer, der også oplever mange, som har set sig lun på at spille fodbold i Thisted. 

"Vi får rigtig mange henvendelser fra spillere fra Danmark og den store verden, som vil spille hos os. Hver dag kommer der mellem 5-10 henvendelser, og sådan har det været, siden vi begyndte at spille med i toppen af 1. Division", forklarer direktøren, der gerne ser, at der bliver indført deltidsfodbold fra sommer. 

Et step op

"Vi bruger en ekstra indtjening fra bl.a øgede sponsorater til at kontrollere vores økonomi i resten af 2017. Og i 2018 skal vi se på, om, vi kan få så meget økonomi, så vi kan blive en deltidsklub fra sommerferien og få det hele et step op. Det er et stort ønske for mig, at vi kommer på deltid, fordi vi kan fastholde spillere og give bedre vilkår, da det er lidt en belastning, at vi træner sent på eftermiddagen. 

Talentudviklingen er også fortsat vigtig, og der skal vi også gerne et step op, fordi det er et vigtigt område for os. Thisted Kommune har søgt om at blive Team Danmark-kommune, og det vil betyde, at der er stort fokus på talentudviklingen i fodbold både drenge og piger", siger Karl Kristian Guldhammer. 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok