player image
player image

Et point mere til regnskabet

Det var tæt på at koste dyrt på Sjælland mod Avarta, som pressede på i slutminutterne, men heldigvis reddede Thisted FC det ene point. 

En god første halvleg blev afløst af noget mindre pænt for at sige det mildt. Thisted FC kom foran ved Sonny Jakobsen efter kun fem minutter, og det duftede lidt af noget, der kunne blive rigtig stort på en flot og solrig forårsdag. 

Der var også tegninger til flere gange at lukke kampen, men chancerne blev ikke skudt ind, og efter pausen skete der noget. Hvad Avarta havde drukket eller spist i pausen, skal være usagt, men de kom meget bedre ud, mens Thisted FC ikke formåede at leve op til en flot første halvleg. 

For det meste af halvlegen foregik spillet på Thisteds banehalvdel, og hjemmeholdet pressede på og udlignede kort før tid ved Asger Højmark-Jensen. Men Thisted FC holdt heldigvis stand og reddede et vigtigt point til tabellen. 

 

Avarta - Thisted FC 1-1 (0-1) 

(5) 0-1 Sonny Jakobsen 

(84) 1-1 Asger Højmark-Jensen

Tilskuere: 508

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok