player image
player image

Fanklub-medlem: Nyder øjeblikkelig succes

Det er ikke kun i spillertruppen og på direktionsgangen, at man er glade for førstepladsen. Også i TFC Fanklub har præstationerne skabt glæde. 

“Da vi rykkede op, tænkte jeg, at der er 6-7 fuldtidsprofessionel hold heraf to Superliganedrykker, så min forventning var, at vi skulle kæmpe med at slutte mellem 8 og 12. At vi så ligger nummer et er en kæmpe overraskelse. Det havde ingen af os fans regnet med. 

Det har selvfølgelig også gjort det sjovere at være fan, for vi oplever, at holdet får opmærksomhed og positiv omtale fra alle mulige radioer, tv og aviser", siger Erik Bertie, som er medlem af TFC Fanklub og en herre, som har fulgt holdet gennem en række år. Han tænker dog ikke på, at opleve sit mandskab i Superligaen. 

"Jeg er for stor thybo på det område. Jeg har begge ben på jorden og nyder den øjeblikkelige succes, og tænker at det hurtigt kan blive “hverdag” igen. Dog er det med at ride på bølgen og se hvor langt det kan række. Jeg håber, at vi kan fortsætte stimen, men man må også formode, at de fuldtidsprofessionel stepper op og viser, at de har flere ressoucer osv", siger Bertie og drømmer så alligevel om mere end bare at overleve. 

"For os i fanklubben kunne det være sjovt at få en kvalifikationskamp til Superligaen. Det vil være en oplevelse. 

Nu har vi et spændende slutprogram tilbage, og kan vi slutte godt af og lægge højt oppe, så har vi et spændende transfervindue. Jeg håber måske mest af alt, at vi kan forlænge med de fleste spillere, for det er ikke usandsynlig, at nogle af de større klubber ser på vores spillere", fortæller Erik Bertie og giver en opsummering på TFC Fanklubs status. 

"Det går stille og rolig fremad. Vi er ved at lave en konkurrence, som går ud på, at alle medlemmer, der har meldt sig ind inden 4. november, er med i lodtrækningen om en masse forskellige premier. Vi har fx gavekort på 1.000 kr til Photo Care, støvsuger fra Kanstrup Hvidevarer, mærkesolbriller fra Louis Nielsen. Der er 25 premier indtil videre. 

Vinderne af premierne bliver offentliggjort d. 5. november i halvlegen i hjemmekampen mod Skive", siger Erik Bertie. 

Et medlemsskab koster 200 kr. for en sæson, hvis man er over 18 år og 100 kr., hvis man er under. 

Klik dig ind på TFC Fanklubs facebookside

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok