player image
player image

Formand stopper i Thisted FC

Efter 9 år i bestyrelsen hvoraf de fem år var som formand, stopper Niels Jeppesen til næste generalforsamling i februar 2018.  

"Det kræver noget mere at være formand i 1. Division i forhold til 2. Division, og jeg synes, at det kniber med tiden, og derfor så stopper jeg nu på toppen, som jeg synes, det er. Jeg har også min egen virksomhed "Bette Gris", som jeg skal passe. 

Folk har mellem 4-7 ansatte i mange andre 1. Divisionsklubber bare på kontoret, og vi er Karl Kristian Guldhammer (direktør, red) og jeg. Jeg bruger mindst 20 timer i ugen i klubben, og det kan ikke hænge sammen mere. 

Nu er det tid til, at der kommer en anden, som skal sidde ved bordenden, og mange synes, det er dumt at stoppe nu, men kroppen skal også holde til det. Jeg stopper ikke, fordi jeg er syg, men fordi jeg har ikke tid til at bruge så mange timer. Det har været en spændende rejse, og jeg har lært mange mennesker at kende bl.a. på Sjælland, og det er fantastisk at have fået så stort et netværk. 

Jeg har dog tilbudt klubben at sælge sponsorater, og det er jeg startet med. Jeg skal ud at besøge sponsorer, som fortjener et besøg, og på den måde vil jeg hjælpe, Karl Kristian Guldhammer, på område. Jeg glæder mig meget til at sælge sponsorater", siger Niels Jeppesen.  

Til generalforsamlingen udpeger amatørklubben en ny formand. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok