player image
player image

Gamle billeder offentliggøres

Der er ikke noget som at mindes gamle dage, og det får du rig mulighed hen over vinteren. Nu lægger vi nemlig alle gamle billeder på facebook. 

Kan du huske dengang Thisted FC´s hold stort set kun bestod af thyboer? Da navne som Mads Agesen, Jeppe Mehl og Peter Bechmann var fremme på alles læber i Thy og omegn? Vi skal tilbage til sæsonen 2005-2006, da Thisted FC for første gang rykkede op i 2. Division, og undertegnede (pressechef, Rasmus lykke, red) ligeledes startede i klubben. 

Og siden da er der taget mange tusinde billeder, og dem får alle nu adgang til. Hen over vinteren vil vi nemlig lave albums på Thisted FC Elite på facebook, hvor mapperne er delt op i sæsoner fx 2005-2006. Billederne kan frit deles og gemmes, og så vil det naturligvis være en ære, hvis I vil skrive: Foto: Rasmus Lykke, hvis I snupper eller deler billederne. 

På forhånd tak og med et håb om, at I vil mindes og glæde jer over de mange store bedrifter, som Thisted FC har lavet de sidste 12 et halvt år. 

Hilsen Pressechef 

Rasmus Lykke 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok