player image
player image

Gavranovic: Spillede Vendsyssel ud af brættet

Vi fik en kommentar fra Sead Gavranovic, som scorede i kampen mod Vendsyssel FF. 

"Det her var en af de kampe, vi skulle have vundet. Uden at overdrive, så har vi 10 200 % chancer, som vi ikke skyder ind, og vi spiller Vendsyssel FF ud af brættet. Det var en misvisende resultat,  for vi spillede en fremragende kamp, men bolden ville bare ikke ind i dag.

Det er lidt med en ambivalent følelse at stå med, når vi spillede den bedste kamp, som vi har gjort indtil videre i sæsonen", siger Sead Gavranovic og understreger, at der ikke var træthed at spore hos Thisted FC, som vandt 2-1 i Esbjerg i søndags. 

"Hvis der var nogen, som så trætte ud, så var det Vendsyssel FF. Vi løb dem over ende, men de havde en af de dage, hvor de havde heldet med sig. Vi kom ud med en god indstilling og skabte mange chancer, så det var en god indsats. 

Og der var en fremragende opbakning med over 1.300 tilskuere på lægterne", siger Sead Gavranovic. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok