player image
player image

Heimer: En ny filosofi

Opstarten har nu været i gang i lidt over en uge. Andreas Heimer giver status på et hold, som ser bedre og bedre ud. 

"Det er jo en ny træner og en ny filosofi, så der er nogle basale ting, der skal på plads. Og vi lægger på og ser skarpere ud for hver træning, så det ser fornuftigt ud", siger Andreas Heimer. 

Sommeropstarten er kort hvorimod vinteren har flere dage at trække på i forberedelsen, men at køre en vinter- eller sommeropstart ind under en hat, er ikke let. 

"Det er svært at sammenligne. Det er forskellige opstartlængder samt forskellige træninger, men alle opstarter er bare hårde", fortæller Thisted-spilleren. 

Siden maj har solen skinnet og varmegrader været langt over, hvad man får en træningslejr om vinteren syd eller øst på. 

"Man kan godt mærke, at man skal drikke mere og undgå for meget sol før træning, men det er selve træningen der afgør hårdhedsniveauet", siger Andreas Heimer. 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok