player image
player image

Jakobsen: Skulle overbevise os selv om..

Forud for den sidste kamp, evaluerer Sonny Jakobsen på sæsonen. 

 

Har du scoret de antal mål du har forventet? 

“Ja, jeg sagde inden vi gik igang, jeg gerne vil lave ligeså mange mål som i grundspillet hvilket var 10, nu er jeg på 14, så ja det har jeg, men man vil som angriber altid gerne lave flere”

 

Hvordan har dit forår været, hvis du skal gøre status? 

“Det har været fint, ellers vil jeg lade det være op til andre at bedømme”

 

Hvilke hold har skuffet og overrasket? 

“Jeg har svært ved at sige nogle har skuffet, Dalum IF kendte jeg ikke i forvejen, og vi skulle have vundet 10-0 dernede og vandt 3-0 og i første runde spillede vi 1-1 med dem på hjemmebane. Avarta synes jeg har overrasket mig, men de blev nummer 1 i deres pulje, så det er nok fordi jeg ikke har mødt dem før, at de har overrasket mig”

 

Hvordan har I grebet det an at være favoritter i samtlige kampe? 

“Ud fra resultaterne må man sige, vi har grebet det rigtig flot an. Vi er vokset mere og mere med favoritværdigheden, og det var som om, vi lige skulle overbevise os selv om det også - det fik vi gjort med 11 sejre i træk”

 

Hvad har været jeres største styrke i efteråret? 

“At vi har stået virkelig godt på banen, har holdt de fra store chancer og været skarpe i begge ender”

 

Går dine tanker allerede nu på efteråret?

“Vi har stadig en kamp tilbage, og den vil jeg gerne vinde, derefter tænker jeg på efteråret” 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok