player image
player image

Marienlyst-chef: Tillykke med oprykningen

Carsten Hemmingsen er sikker på, at Marienlyst møder et kommende 1. Divisionhold. 

“Vi skal møde det hold, som jeg tippede til at blive den sikreste oprykker fra 2. Division. Og de har gjort det rigtig godt og et godt hold med nogle markante profiler. 

Vi spiller, som vi har gjort altid og skal ikke lave om på det helt store. Selvfølgelige er vi opmærksomme på, hvad Thisted er gode til og omvendt. Jeg tror ikke på en taktisk affære, for hvis Thisted spiller, hvor de gerne angribe, så tror jeg på en seværdig kamp”, siger Marienlyst-chefen og forholder sig til, om fynboerne kan nå en oprykningsplads. 

“Thisted FC er så godt et hold, og de har spillet sammen så længe, så Bo Zinck skal ikke være bange, for at vi henter dem i tabellen”, griner Hemmingsen, der tror på, at Marienlyst kan kravle op i tabellen. 

Jeg vil helst ligge hvor Brabrand ligger, men vi har dem selv, og alt kan ske. Brabrand er gode til at forsvare sig, men synes, at vi har flere strenge at spille på, så det er ikke urealistisk, at vi kan snuppe andenpladsen. 

Vi har fint fodboldhold, og vi vil gerne spille med om det, men man skal heller ikke være raketforsker for at se, at vi startede med 6 point og var bagefter, så det kræver en god stime held og dygtighed”, siger Carsten Hemmingsen, som står i spidsen for et hold, hvor spillerne ikke pr. automatik får en pose penge hver måned.  

Tillykke med oprykningen

“Vi har amatøraftaler, fordi vi har tilknyttet spillere, der kun får penge, hvis de bliver udtaget eller spiller. Vi har haft held med, at integrere nogle typer, der ikke altid klikker andre steder. Vi har desuden spillere, der har været rundt i omkring andre klubber, og vi har tidligere ungdomslandsholdsspillere”, siger Carsten Hemmingsen og fremhæver de fine forhold, som Marienlyst kan byde på. 

“Der er kunstofbaner, tennisbaner, sauna, koldtvandsbad og i det hele fine faciliteter. 

Vi er dog i stor konkurrence med andre klubber. Middelfart er toploaded i forhold til økonomi, og noget af det vores spillere har fået tilbudt lønmæssigt, kan de få på to måneder i Middelfart, hvor det vil tage dem et halvt år hos os at få samme beløb. Men vi har beholdt de bærende kræfter hos os gennem længere tid ja faktisk fire år”, siger Carsten Hemmingsen og sender en hilsen til Thisted FC. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok