player image
player image

Matej Podstavek forlænger

Thisted FC har forlænget aftalen med den forsvarsspilleren Matej Podstavek, 26 år og aftalen gælder nu indtil den 30. juni 2018.

Matej Podstavek har på bedste vis i efteråret erstattet Mads Lauritsen der skiftede til Vejle Boldklub. Vi havde et stort ønske om at forlænge aftalen med Matej, som gennem hele efteråret har vist høj klasse som midterforsvarer, og Matejs styrke i forsvarer har været en stærk medvirkende til holdets store succes i NordicBet Ligaen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Jeg er glad for at have forlænget min aftale med Thisted FC, så den nu også gælder for forårssæsonen 2018", udtaler Matej Podstavek.

Egentlig gik jeg efter en fuldtidsaftale, men da min agent forleden ringede og fortalte om, at  Thisted FC fortsat var interesseret, skulle jeg kun bruge et par minutter for at bestemme mig. Thisted FC består af en flok krigere med hår på brystet, og jeg var allerede begyndt at savne gutterne og kammeratskabet i klubben. Der er ingen garantier i fodbold, men jeg har gode chancer for at få en masse spilletid i en tæt og spændende 1. Division, hvor jeg kommer til at spille overfor nogle rigtig dygtige modstandere.

Som sagt er det min ambition på et tidspunkt igen at spille fuldtidsfodbold, men når det er sagt, ved jeg, der er en masse spændende ting i støbeskeen i Thisted FC, så jeg vil slet ikke afvise en forlængelse kan komme på tale, men det og alt andet må komme i anden række det eneste, der tæller, når sæsonen går i gang, er at præstere så godt både individuelt og som hold, at vi helt frem til sæsonafslutningen i maj spiller med i toppen af NordicBet Ligaen", slutter Matej Podstavek.

"Matej Podstavek er en erfaren forsvarsspiller der en god duelspiller med sin størrelse", udtaler cheftræner Joakim Mattsson. Matej er en spiller som har været vigtig for os i efteråret og nu kender spillestilen og systemet. Samtidig passer Matej rigtig godt ind i spillertruppen. Han har en god højrefod og så glæder vi os til at se nogle mål fra Matej på standarder, hvor han med sine 195 cm har en stor styrke”, slutter cheftræner Joakim Mattsson.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Cheftræner Joakim Mattsson, T. 2160 1492

Direktør Karl Kristian Guldhammer, T. 4080 2769

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok