player image
player image

Mattsson: Hungrer efter den gode oplevelse

Joakim Mattsson er fortrøstningsfuld forud for opgøret mod FC Fredericia, fordi præstationen har været gode i de foregående kampe. 

“Det er en kamp, som vi kan vinde, og hvad ville være bedre end at få første sejr på hjemmebane. Og at det så er mod Fredericia gør ikke noget, for vi kan slå alle. 

Sidste weekend skulle vi have vundet mod Nykøbing, og lavede en god præstation, der normal kaster en sejr af sig. Vi hungrer efter den gode oplevelse og tre point, og vi kan se på præstationer fra uge til uge, at det ser godt ud. Vi er forstrøstningsfulde, og sejren kommer på et tidspunkt, for vi er ikke inde i en ond spiral", siger Joakim Mattsson, der ser frem til at spille på Sparekassen Thy Arena.

"Vi glæder os til at spille på græs og har trænet på græs i ugen. Vi glæder os også til at vise os frem på hjemmebanen på græs og ikke på kunstgræs. Kampe på kunstgræs i ydmyge rammer fx i Rishøj, vores egen og Nykøbing, forbinder jeg ikke med 1. Division, men sådan er det jo pga af vejret. 

Fredericia har ikke tabt i mange kampe, og er et dygtigt hold, og lader vi dem spille, så er de gode til at kombinere og kommer til chancer. Vi skal forsøge at forstyrre dem så meget, at kampen kan komme over på vores præmisser", siger Joakim Mattsson. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok