player image
player image

Mendoza: Dominerer Vendsyssel får vi det svært

På mandag åbnes dørene i Hjørring til et topbrag sent på sæsonen, og spørger man Thisted FC´s keeper, så står Vendsyssel nok skarpest før opgøret. 

"Ligesom alle andre, så havde vi nok heller troet på, at vi ville ligge så højt oppe i tabellen, som vi gør lige nu, men der er stadig mange kampe, så det er ikke noget vi tænker så meget over", siger Kevin Mendoza på spørgsmålet om, hvorvidt han havde regnet med, at Thisted FC skulle spille topopgør så sent på sæsonen. 

Men den er god nok og sikke et efteråret, som Thisted FC har præsteret indtil videre. Der er tre kampe igen og dermed ni point at hente. Og bemærk at de sidste to kampe spilles på egen bane mod FC Roskilde og Fremad Amager. Men først er det Vendsyssel på mandag kl. 18.30. I øvrigt en kamp som vises på TV3 Sport.  

Så bliver det svært

"Hvis man kigger på den seneste kamp, så er det nok Vendsyssel, som står skarpest  efter deres sejr mod Esbjerg", siger Kevin Mendoza. 

Seneste møde mellem Thisted FC og Vendsyssel var d. 23. august. Her bragede Christian Moses vendelboerne foran efter 41 minutter, og kort inde i anden halvleg udbyggede Jeppe Illum føringen til 2-0. Sead Gavranovic pyntede på resultatet, men det blev et af de meget få nederlag i efteråret. 

"Hvis Vendsyssel dominerer på bolden, og vi står langt nede og forsvarer os, så bliver det en svær kamp for os", siger Kevin Mendoza med tanker på, hvordan kampen ikke skal udvikle sig på mandag. 

Husk desuden at støtte vores hovedsponsorer, Thisted Forsikring og Sparekassen Thy

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok