player image
player image

Pedersen: Vigtig rolle fremfor at være tilovers

Mathias Pedersen er tilbage i Thisted FC efter fire år i Skive IK, og det stod højt på listen at komme til sted, hvor han vil få en stor rolle.  

Med hvilke bevæggrunde har du valgt at skifte til TFC?

"Thisted FC har fra starten givet udtryk for, at de rigtig gerne ville have mig tilbage. For mig vægter det meget højt at være tiltænkt en vigtig rolle på holdet, frem for at komme til en større klub og blive tilovers. Jeg trænede med en uges tid for at se det hele an, og truppen har et rigtig højt niveau. Jeg er sikker på at vi kommer til at gøre os rigtig godt gældende i den nye sæson".

Hvad skal skiftet bringe med sig?

"Mit største ønske med skiftet er, at sætte et positivt aftryk i klubben. Jeg håber at få en masse spilleminutter, så jeg kan bidrage med kampafgørende aktioner og ikke mindst hårdt arbejde for holdet".

Hvordan ser du på det at komme tilbage til TFC?

"Jeg ved fra tidligere, at Thisted FC er en fantastisk klub. Jeg tror altid, det taler lidt mere til hjertet, når man i forvejen har brugt mange år i klubben. Det spillede naturligvis også ind på min beslutning om at skifte tilbage".

Var det en let beslutning at skifte?

"At kaste sig ud i noget nyt er aldrig en helt let beslutning, men jeg synes, at klubben og spillerne har gjort beslutningen lettere end jeg først regnede med".

Satser du på at gøre det så godt i TFC, at du kan komme videre til en større klub?

"Det har på ingen måde mit fokus. Lige nu glæder jeg mig bare sindssygt meget til at komme ordentlig i gang, så jeg forhåbentlig kan komme til at spille en vigtig rolle for holdet". 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok