player image
player image

Rosenørn erstatter Mendoza i Thisted FC 

Thisted FC har indgået aftale med målmand Mathias Rosenørn, 24 år, frem til 30. juni 2019.

"Vi har fulgt Mathias gennem længere tid som målmand for bl.a. Brabrand IF, og havde Mathias øverst på ønskelisten efter, at det ikke lykkedes, at forlænge aftalen med Kevin Mendoza. Vi har fået en 1. keeper med et stort udviklingspotentiale, og en målmand, der kan nå langt i sin karriere med den rette indstilling og træning. Det bliver nu målmandstrænere Klaus Sørensen og Thomas Lauries opgave, at få Mathias Rosenørn i optimal form til den kommende sæson i NordicBet Ligaen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Jeg kommer til en klub med et meget fint set-up, som gør jeg kan tage et ekstra skridt i min udvikling, udtaler Mathias Rosenørn. Det har været vigtig for mig at finde en klub, som tror på mig som første målmand. Jeg vil gerne slå mit navn endnu mere fast som målmand og udvikle mig gennem målrettet målmandstræning og spille en masse kampe på højt niveau og det føler jeg Thisted FC kan opfylde.

Fra min tid i Brabrand IF havde vi rigtig gode kampe mod Thisted FC, og spille i Thisted og på Sparekassen Thy Arena, har jeg altid godt kunnet lide. Her kan man mærke, at der er god opbakning omkring klubben, og det vil jeg meget gerne være en del af”, slutter Mathias Rosenørn.

Det er en målmand, som vi kender fra Brabrand IF, og han har jo stået godt for Brabrand, udtaler cheftræner Joakim Mattsson. Mathias Rosenørn har også spillet for Skive IK, og derfra kender jeg ham lidt i forvejen. Når vi nu ved, at Kevin forlader os, så var det en god mulighed at tilknytte Rosenørn allerede nu. Han kommer med kvalitet som målmand, han har gode fødder, er god på stregen og også god verbalt, og det passer godt ind i den måde, som vi gerne vil have vores målmand skal være på”, slutter Mattsson.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Mathias Rosenørn, T. 2855 2589.

Cheftræner Joakim Mattsson T. 2160 1492.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok