player image
player image

SÅ tæt på sejr i Viborg

Thisted FC var tre minutter fra en sejr på Viborg Stadion, men et straffespark blev afgørende. 

Smile eller græde... Det var lidt svært efter kampen i Viborg, hvor Thisted FC havde de fleste muligheder og matchede Viborg på alle parametre. Samtidig viste de blåstribede også, at der ikke er gået efterårsmørke og vinterbaner i den, for Joakim Mattssons tropper er bestemt ikke færdige med at hente sejre, og kræfterne er man ikke løbet tør for. 

Sonny Jakobsen udlignede efter Pierre Larsens føringsmål efter kun seks minutter, og de største chancer gennem hele kampen, tilfaldt Thisted FC. Fra 2. halvlegs start bragede Asger Bust bolden ind til 2-1 efter 55 minutter, men efter tumult i feltet i en hektisk slutfase, endte det med et straffespark til Viborg tre minutter før tid. Den mulighed udnyttede Christian Sivebæk desværre, men det er stadig flot at få et point på Viborg Stadion mod et hold, der er fuldtidsproffer og dermed lever af at spille fodbold. 

Resultatet betyder, at Thisted FC fortsat er i top tre før de sidste kampe i efteråret. 

 

Viborg FF. - Thisted FC 2-2 (1-1) 

(6) 1-0 Pierre Larsen 

(9) 1-1 Sonny Jakobsen 

(55) 1-2 Asger Bust 

(87) 2-2 Christian Sivebæk

Tilskuere: 2.427 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok