player image
player image

Søndergaard : aner ikke om jeg spiller

Martin Søndergaard blev skadet i torsdagens træningskamp imod FK Akzhayik, og det er søndag uklart, hvorvidt han bliver klar til næste uges sæsonpremiere, topopgøret imod Vejle.

- jeg tager en boldberøring, og så ville jeg egentligt bare spille bolden videre på tværs af banen. Og så kommer der en khazakhstaner på to meter og med begge ben i luften, og fjerner mig fuldstændigt med bold og det hele. Der røg en ankel. Den har før haft det bedre, er hævet og er også begyndt at tage farve efter slaget, fortæller Martin Søndergaard.

TFC's team var straks på banen for at behandle Søndergaard, og han ved søndag ikke helt, hvordan skaden kommer til at indvirke på den kommende uges sæsonåbning imod Vejle.

- der er stadig et stykke til endnu, og det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt jeg bliver klar, siger Martin Søndergaard.

Han ser tilbage på en god træningslejr, på trods af sit uheld.

- vi har det pissegodt sammen, som vi altid har. Det at være sammen hver dag, bliver msn ialtfald ikke træt af. Det er med til at give os de sidste 2-3 procent, vi står godt sammen i bussen, der er ikke noget der slår os ud så nemt. Vi rykker bare tættere sammen og hjælper hinanden. Det er sgu dejligt, påpeger Søndergaard.

TFC's sæsonmål var at overleve i NordicBet Ligaen i første sæson efter oprykning, Et mål der stort set er nået inden forårets første kamp. Men hvor langt, rækker det i år?

- det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke et umiddelbart bud, men håber selvfølgelig på en af de tre øverste plceringer. Det kan vi gå efter ialtfald, ellers må vi jo tage den derfra. Vi tager en kamp ad gangen, slår Martin Søndergaard fast.

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok