player image
player image

Søndergaard: Sidste test betyder...

På søndag er der lokalopgør mod Skive IK på hjemmebane, inden det for alvor går løs i turneringen i næste uge.  

"Jeg ser meget frem til vores sidste test mod Skive på søndag. Sidste test betyder, at det snart er tid til at spille om det, som det hele drejer sig om, nemlig point", siger Martin Søndergaard og tilføjer. 

"Vi går altid efter at vinde, uanset om det er en træningskamp eller turneringskamp. Det er klart, at vi selvfølgelig helst vil slå Skive i turneringen, men det gør vi da også gerne på søndag", fortæller Thisted-spilleren og forholder sig til, om opstarten har været lang nok. 

"Det er relativt få træningsuger vi har haft, men sådan er sommerpausen. Jeg synes, at vi har haft nogle rigtig gode træningspas, og vi har nået mange af de ting, som trænerteamet gerne vil, vi skal gøre, så må vi se hvor vi står i forhold til de andre hold. Vi glæder os bare helt vildt til at spille 1. Division", siger Martin Søndergaard. 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok