player image
player image

Svenne: Vi ejede Jomfru Ane Gade på en søndag

Jeppe Svenningsen spiller afskedskamp mod Vejle, da han skifter til Vendsyssel. Vi har stillet ham nogle spørgsmål om tiden i Thisted-trøjen. 

 

Med hvilken følelse skal du videre i karrieren? 

“Det er med en god følelse. Jeg føler mig godt rystet til at tage skridtet videre i min karriere. Jeg kommer aldrig til at glemme de år, jeg har haft i Thisted FC. Det er noget helt specielt, at være en del af det set-up, de har fået skabt så fint i Thisted. Klubben har flyttet sig enormt meget siden, jeg kom til klubben, og det er jeg stolt af at have været en del af”

Hvad var højdepunktet i TFC karrieren? 

“Højdepunktet er helt klart oprykningen i 16/17 sæsonen. Alt i den sæson lykkedes, mens vi udviklede os hele vejen igennem. Vi havde et klart mål igennem hele sæsonen, som også viste sig på banen, hvor vi var super dygtige. Jeg vil også huske den nuværende sæson som noget specielt. Her springer efteråret selvfølgelig i øjnene, efter vi lagde på 2. pladsen til vinterpausen som oprykkere”

Hvad har gjort stort indtryk på dig i TFC? 

“Alle de mennesker i og omkring klubben har gjort et kæmpe indtryk på mig. Jeg har fået venner og bekendtskaber, som står mig meget nært. Jeg har elsket at træde ind ad døren på Lerpyttervej hver eneste dag til træning og kamp. Alle har et dejligt smil i klubben”

Hvilken kamp husker du bedst? 

“Der er mange gode kampe at huske. Men der er alligevel to kampe som kommer frem i hukommelsen. Den første er kampen i Dalum, hvor vi rykkede op den weekend. Jeg glemmer aldrig den weekend, hvor vi ejede Jomfru Ane Gade, selvom der ingen mennesker var på en søndag. Den anden kamp, som er et dejligt minde, er den første kamp mod Viborg FF på hjemmebane i NordicBet ligaen. Her vinder vi 2-1, hvor vi kom fantastisk fra start”

Hvilken oplevelse har vært mindre god? 

“Det er helt klart kampen mod Nykøbing FC, hvor vi taber oprykningskampen til dem på hjemmebane i 15/16 sæsonen”

Kommer du tilbage til TFC igen?

“Jeg vil med glæde trække i TFC trøjen igen, hvis lejligheden passer til det. Det må tiden vise”

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok