player image
player image

TFC Fanklub er en realitet

Onsdag den. 31. maj var der stiftende generalforsamling på Bondestuen, da TFC Fanklub skulle sættes i søen. 

Dagsordenen og alt det formelle blev gennemgået og efter 1 times tid var bestyrelsen sådan set konstitueret. 

 

Formand: Bjarke Hangaard Jensen

Næstformand: Søren Jensen

Kasserer: Henrik Rebbe

Menig medlem: Kenneth Jensen

Menig medlem: Erik Bertie Damsgaard Jensen
Suppleanter: Bo van Deurs og Troels Hansen

Revisor: Susanne Rønn
Revisor suppleant: Torben Overgaard

Skulle folk så pakke sammen efterfølgende for at se Superliga ned/opspilskampen? Nej, der blev arbejdet på højtryk med det samme. Kaffe og kage kom på bordet. Imens den gode kage fra Thy Cafeen blev nydt, kom der rigtig mange idéer på bordet også. Mange praktiske ting kom på plads med det samme med hensyn til arbejdsfordelinger og hvilke ting, der skal laves i opstarten. 


Medlemsskab for sæsonen 2017/2018 koster 200 kr. for personer over 18 år og 100 kr. for personer under 18 år. Pengene skal bruges til sociale aktiviteter, billige busture, tifo til Thisted FC’s kampe osv.

Indehaver af Bondestuen, Tommy Sørensen, var naturligvis til stede til den stiftende generalforsamling. For at kickstarte noget kapital til fanklubben donerer han 100 kr. til TFC Fanklub hver gang, at der kommer et nyt medlem. Donationen gælder ved de første 100 indmeldelser.

Der bliver mulighed for at indmelde sig i fanklubben ved kontant betaling, bankoverførsel og MobilePay.
Alt det praktiske med hensyn til dette kommer på plads inden den sidste hjemmekamp den 10. juni mod Greve, så vi håber på rigtig mange indmeldelser til sæsonens sidste kamp.

Til den stiftende generalforsamling var der 10 fremmødte. Alle 10 meldte sig ind i fanklubben med det samme.

TFC Fanklub er altså en realitet og vi glæder os vanvittigt meget til 1. divisions fodbold på Sparekassen Thy Arena efter sommerferien.

 

For evt. spørgsmål kan I kontakte: 

Erik Bertie, mobil 51881287

Bjarke Jensen, mobil 29916242

 

Med venlig hilsen

Erik Bertie

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok