player image
player image

Thisted-chef: Kan overraske i Esbjerg

Joakim Mattsson ser frem mod en vanskelig og interessant opgave i Esbjerg, men overraskelsernes tid er jo ikke forbi. 

“Det er en svær opgave mod det bedste hold i rækken. De har dygtige og kampafgørende spillere, som kan spille en god omgang fodbold. Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan tage til Esbjerg og overraske, og for at få point eller vinde, skal vi skal lykkes med alle de ting, som vi har sat os for. 

Vi skal i det hele taget have en præstation, som er til et 12 tal, men det kan jeg heller ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne", siger Mattsson. Og det er sket for få uger siden, at Thisted FC tog fusen på Fodbolddanmark og vandt over Viborg F.F., så der er grund til optimisme før Esbjerg-kampen. 

Ikke for oplevelsens skyld

"Vi havde en fordel mod Viborg i forhold til, at vi havde hjemmebane, og den har vi ikke mod Esbjerg, men derfor kan vi måske tage fusen på dem på deres bane som underdogs. Og man kan kigge på den kamp, som Vejle lige har spillet derovre, hvor Vejle spillede flot i første halvleg og forsvarede den hjem i anden halvleg", siger cheftræneren og tilføjer. 

"Vi er underdogs i alle kampe, og ingen kampe kan vi forvente at få point, men skal arbejde os til det i alle opgør", siger Joakim Mattsson, som må se bort fra Mads Lauritsen, der har karantæne. 

“Det betyder, at vores krumtappe i forsvaret ikke er med, og vi skal ændre i forhold til de tidligere kampe, og vi har gode alternativer. Vi glæder os til at komme på det flotteste stadion, og det bliver en oplevelse at komme derned. Og får vi point eller vinder, så vil det være kæmpe stort. Dog vil jeg lige understrege, at vi ikke tager derned for oplevelsens skyld”, soger Joakim Mattsson. 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok