player image
player image

Thisted FC forlænger med forsvarsprofil

Thisted FC har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren, Mads Lauritsen, og det betyder, at de to parter nu har papir på hinanden indtil udgangen af 2017. 

For Thisted FC er Mads Lauritsen typen for de spillere, som klubben ønsker at udvikle og have kontrakt med. Mads er hårdarbejdende og 100% seriøs med sin fodbold, men samtidig en imødekommende og venlig person, der tegner klubben på bedste vis udadtil", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

”Det var en meget nem beslutning for mig, da jeg glæder mig utroligt meget til at spille 1. Division med det hold, som vi har nu og for Thisted FC. Jeg har efterhånden været i klubben i fire år og jeg føler, sammen med holdet, jeg har udviklet mig så vi kan begå os i 1. Division i den kommende sæson", udtaler Mads Lauritsen.

Det næste halve år skal jeg skrive speciale til min afsluttede uddannelse til Cand. Merc. Aud. og derfor har jeg mulighed for at have fuld fokus på fodbolden. Jeg tror endvidere, at holdet har potentiale til at blive endnu bedre, og det er en udvikling jeg glæder mig til at være en del af i det kommende halve år”, slutter Mads Lauritsen.

”Vi har forlænget kontrakten med Mads Lauritsen, fordi han er en vigtig og god spiller for holdet og for klubben", udtaler assistenttræner Henning Pedersen.

"Mads har en god attitude som forsvarsspiller og er god i begge felter, og så er han topprofessionel som menneske og fodboldspiller. Vi i trænerteamet tror på, at Mads kan fortsætte sin positive udvikling i Thisted FC, og opfylde både sine og klubbens fremtidige ambitioner”, slutter Thisted FC ́s assistenttræner Henning Pedersen. .

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Assistenttræner Henning Pedersen, T. 4035 2366

Mads Lauritsen, T. 2445 5085

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok