player image
player image

Thisted FC forlænger med Martin Søndergaard

Thisted FC har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Martin Søndergaard, 25 år, med yderligere et år så de to parter nu har papir på hinanden til sommeren 2019.  

"Martin kom til Thisted FC som U19 spiller og har siden spillet mere end 100 divisionskampe for klubben. Martin er altid 100% seriøs med sin fodbold, men har i sidste sæson være ude med skader og har derfor ikke spillet ret mange kampe i NordicBet ligaen. Nu er Martin Søndergaard tilbage efter sin skade og vi ser igen Martin som en af de stærke forsvarsspillere til den kommende sæson i NordicBet ligaen", udtaler Direktør Karl Kristian Guldhammer.

Jeg er superglad for, at have forlænget min kontrakt med Thisted FC med endnu et år", udtaler Martin Søndergaard. "Jeg er glad for forsat at være en del af spillertruppen i Thisted FC. Efter en sæson plaget af skader glæder jeg mig til at kunne bidrage 100% på banen igen.

Trods stor udskiftning i spillertruppen og på holdet er jeg forsat positiv indstillet omkring vores muligheder og det ny sammensatte trænerteam kommer også med fornyet energi. Jeg er sikker på, at vi går en meget spændende sæson i møde, slutter Martin Søndergaard

Martin har været en del skadet i sidste sæson, men har stået stærkt i opstarten og set rigtig fin ud", udtaler cheftræner Bo Stougaard Thomsen.

"Han virker fit og klar, og er styrket på vej tilbage på højeste niveau. Jeg er glad for forlængelsen med Martin Søndergaard, for han er en rigtig god spillende midterforsvarer, og dem er der ikke så mange af ”, slutter Bo Stougaard Thomsen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Martin Sønderegaard, T. 2216 4136
Cheftræner Bo Stougaard Thomsen, T. 2095 5735

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok