player image
player image

Thisted FC forlænger med Møller-Iversen

Thisted FC har forlænget aftalen med kantspilleren Ronni Møller-Iversen, 22 år, og kontrakten er nu gældende til den 31. december 2017

"Den unge stærke offensive spiller har været skadet det meste af sæsonen 2016 og først i oprykningsspillet sidste del blev der spilletid til Ronni Møller- Iversen. Vi er i klubben glade for, Ronni har valgt Thisted FC til at fortsætte sin udvikling, sammen klubbens øvrige unge spillere, og dermed være med til at styrke vores stærke offensiv", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

”Jeg er selvfølgelig glad for, at vi blev enige om min forlængelse. Jeg har det fantastisk i klubben og fået nogle rigtig gode bekendtskaber som jeg sætter stor pris på, udtaler Ronni Møller-Iversen. Jeg har været en del af vores sportslige rejse de sidste 2,5 år, men personligt for mig har min sæson ikke været så god, som holdets, da flere skader har holdt mig udenfor.

Som topspiller har du behov for lange kontinuerlige forløb uden skader, hvis man skal ramme sit personlige højeste niveau. Nu er jeg skadesfri og glæder mig til at forsætte vores rejse i Nordicbetligaen og personligt håber jeg, at jeg igen kan få en væsentlig rolle på holdet, og dermed være med til at etablere Thisted FC i 1. Division", slutter Ronni Møller-Iversen.

Ronni Møller-Iversen har trods en sæson med flere skader blevet enige med klubben om en forlængelse, og det er vi rigtig glade for i trænerteamet, udtaler assistenttræner Henning Pedersen. Ronni kan stadig udvikle sig meget som fodboldspiller og det uforløste potentiale Ronni har, håber vi alle, at vi får se i efteråret i Nordicbetligaen. Udover en spiller med stor fart og en lidt uortodoks spillespil, så har Ronni Møller-Iversen også et farligt skud fra distancen som kan blive kampafgørende for osslutter Henning Pedersen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Assistenttræner Henning Pedersen, T. 4035 2366

Ronni Møller-Iversen, T. 6013 5240

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok