player image
player image

Thisted FC forlænger med offensiv profil

Thisted FC har forlænget aftalen med Sead Gavranovic, 25 år, med yderligere et år og til sommeren 2018.

"Sead har udviklet sig meget i Thisted FC de seneste par sæsoner under cheftræner Bo Zinck ledelse og har været en af de stærkeste offensive profiler i 2. division. Forlængelsen med Sead Gavranovic betyder, at Thisted FC har styrket mulighederne for en god sæson i Nordicbetligaen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

"For mig personligt er jeg utrolig glad for forlængelsen med Thisted FC, og der var ingen tvivl i mig, at det var det rigtige at gøre. Klubben har ikke lagt skjul på, at de gerne ville forlænge aftalen og det bekræftede mig i, at jeg fortsat skal være en del af det team der skal bygges videre på, og som vi har opbygget med stor succes de seneste to sæsoner", udtaler Sead Gavranovic. "Personligt har jeg udviklet mig til at blive en mere markant spiller der både scorer og lægger op til mål og det vil jeg føre med mig videre til Nordicbetligaen.

Thisted FC er en klub, hvor vi har det fantastisk godt sammen som spillere, trænere og alle andre i klubben, og det tror jeg ikke der findes ret mange andre steder. Det er noget jeg sætter stor pris på og det var en helt klar faktor for, at jeg valgte at forlænge. Jeg tror på klubbens projekt og vi er alle i spillertruppen, de typer af spillere, der arbejder hårdt hver dag for at udvikle os. Jeg ser frem til sæsonen i Nordicbetligaen, hvor vi alle vil give os 110% i kampene", slutter Sead Gavranovic.

Forlængelsen med Sead Gavranovic var en vigtig brik i holdets fortsatte udvikling", udtaler assistenttræner Henning Pedersen.

"Sead Gavranovic har en stor spilforståelse og det har været en vigtig del af holdets udvikling og succes. Så er Sead Gavranovic en stærk venstre benet spiller med et rigtig godt spark på dødbolde og det bliver et vigtigt våben i den kommende sæson i Nordicbetligaen", slutter assistenttræner Henning Pedersen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Assistenttræner Henning Pedersen, T. 4035 2366

Sead Gavranovic, T. 2092 9962

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok