player image
player image

Thisted FC henter cheftræner i Holstebro Boldklub

37-årig Bo Thomsen bliver Thisted FC´s nye cheftræner til den kommende sæson i NordicBet Ligaen. 

Thisted FC har indgået en aftale med Bo Stougaard Thomsen, som fra den 18. juni skal sidde i cheftrænerstolen på Sparekassen Thy Arena. Bo Stougaard Thomsen er ansat på en kontrakt som løber til sommeren 2020.

Thisted FC glæder sig til samarbejdet med Bo Stougaard Thomsen, som blev udvalgt ud af et felt på 10 ansøgere.

"Vi ser Bo Stougaard Thomsen som cheftræneren der kan tilføre vores hold fornyet energi, på træningsbanen og i kampene, til den kommende anden sæson i NordicBet Ligaen. Vi kender Bo som en aggressiv vindertype, analytisk, ihærdig og engageret træner der er kendt for at skabe gode resultater. Vi ser også positivt på Bo’s tilgang til fodbolden, hvor nøgleord som hard work og en kæmpe tro på hinanden skal være basen og det passer perfekt til klubbens dna", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.       

Det er først og fremmest et step op for mig at blive cheftræner for et hold i 1. division og NordicBet Ligaen. Jeg arbejder stenhårdt for at rykke mig hele tiden, og det her er et stød opad i forhold til mine egne sportslige ambitioner", udtaler Bo Stougaard Thomsen.

"Det er også en spillertrup, som skal arbejdes med i forhold til at skabe et nyt sammentømret koncept, da klubben i den netop afsluttede sæson har sendt rigtig mange dygtige spillere videre til danske og udenlandske topklubber som et resultat af klubbens tilgang til at udvikle unge spillere. Jeg synes selv, at jeg har mange menneskelige værdier og sportslige forudsætninger for at skabe en nyt TFC hold. 

Det er en hård liga og stærke modstandere, og der er også stor forskel på økonomierne i 1. division, men min helt klare tilgang er ud fra en god base og derfra kan kreativiteten stråle. Vi skal vide, hvordan vi defensiv forholder os, og det giver plads frem på banen, så spillere tør gøre noget fantasifuld”, siger Bo Thomsen. 

"Det er en ny, spændende og udfordrende opgave at blive cheftræner i Thisted FC og som spiller havde jeg en rigtig god tid i Thisted FC, hvor jeg oplevede fede kampe, god stemning, fantastisk opbakning, og det betyder meget for lokalsamfundet, at fodbolden klarer sig godt", slutter Bo Stougaard Thomsen 

Yderligere oplysninger:

Direktør Karl Kristian Guldhammer, T 4080 2769 

Cheftræner Bo Stougaard Thomsen, T. 2095 5735

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok