player image
player image

Thisted FC lejer offensivt talent i FC Midtjylland

Thisted FC har indgået lejeaftale med FC Midtjylland på leje af Mads Vang, 19 år, og skifter til Thisted FC med øjeblikkelig virkning.

"Lejeaftalen, som løber til 30. juni 2018, er resultat af klubsamarbejdet mellem de to klubber, hvor Thisted FC fra sommeren 2015 blev regionscenter for FCMs område 1 bedste ungdomsspillere. Med lejeaftalen med Mads Vang har Thisted FC fået styrket offensiven og bredden i spillertruppen, hvor den store målsætning for sæsonen 2017/2018 er at undgå nedrykning fra Nordicbetligaen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

I sommeren 2013 kom Mads Vang til FC Midtjylland fodboldakademi, og sidenhen har den offensivt orienterede midtbanespiller forsat sin udvikling på de midtjyske U17- og U19 ligamandskaber. Nu udskiftes ungdomsfodbolden dog med seniorfodbold i Thisted FC, hvor det bliver en god mulighed for Mads at få noget mere erfaring og udvikle sig som fodboldspiller", udtaler Claus Steinlein, adm. direktør for FC Midtjylland.

"Den 19 årige Mads Vang med rødder i Thyborøn og som vi sidenhen hentede i vores samarbejdsklub Lemvig GF er en dygtig offensiv spiller og det bliver spændende at følge Mads Vang i 1. division i den kommende sæson, slutter Claus Steinlein.

Jeg ser meget frem til at starte i Thisted FC og ser frem til sæsonen i Nordicbet Ligaen, hvor jeg forhåbentlig kommer til at spille den del seniorkampe", udtaler Mads Vang. Jeg glæder mig sindssygt meget til at se, hvor langt vi kan komme som hold. Det bliver en udfordring, at vi kommer til at møde fuldtidsprofessionelle klubber og spillere, men vi selv er deltidsproffer i Thisted FC. Det bliver spændende om Thisted FC kan tage steppet fra 2. Division til 1. Division, men vi har forberedt os grundigt, og jeg er ikke i tvivl om vi kommer til at udfordre nogle af de andre hold i Nordicbet Ligaen, slutter Mads Vang.

For yderligere oplysninger kontakt gerne:

Adm. direktør Claus Steinlein, FCM, T. 2560 0047

Direktør Karl Kristian Guldhammer, TFC, T. 40802769

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok