player image
player image

Thisted FC skriver kontrakt med Laurits Bust

Thisted FC har indgået kontrakt med den 19-årige midtbanespiller Laurits Bust Sørensen. Kontrakten gælder for et halvt år og løber til 30. juni 2018.

"Laurits Bust Sørensen har fået sin fodboldopdragelse i Sjørring Boldklub og har også været gennem Thisted FC og AaB´s eliteungdomsafdeling. Laurits Bust Sørensen kom tilbage til Thisted FC som U19-spiller og har det seneste år trænet med i førsteholdstruppen og har markeret sig stærk til træningen. Det var derfor helt naturlig for Thisted FC, at tegne en kontrakt med midtbanetalentet Laurits Bust Sørensen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Jeg er selvfølgelig glad for kontrakten med Thisted FC", udtaler Laurits Bust Sørensen, "og det var målet for mig efter mit ophold i AaB. Jeg har spillet i klubben siden jeg var 13 år og efter min ophold i AaB var det helt naturlig for mig at vende tilbage til Thisted FC som spiller. Jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere som fodboldspiller, sammen med spillertruppen og træneteamet, på et højere niveau som det kræves i 1. division og bevise overfor klubben, at de har taget den rigtige beslutning", slutter Laurits Bust Sørensen.

Laurits Bust Sørensen er en talentfuld ung midtbanespiller der til træningen har vist, at han har talentet til at spille med på højeste niveau", udtaler cheftræner Joakim Mattsson. "Laurits er en spiller, som vil udvikle sig gevaldig fremadrettet, så derfor giver det god mening at lave en aftale. Laurits er også en af områdets egne talenter og det gør, at vi ekstra glade for det lykkedes en af vores egne spillere, at komme med ind omkring klubbens førstehold og gøre sig fortjent til en kontrakt.

Laurits er en god midtbanespiller, som er klog og så har han et godt venstreben. Desuden er Laurits fysisk stærk, så derfor har han alle de redskaber, der skal til at slå igennem som topspiller, slutter Joakim Mattsson.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok