player image
player image

Thisted FC tilknytter assistenttræner

Thisted FC har indgået aftale med den tidligere eliteungdomstræner i AaB, Adam Harell, der tiltræder i klubben med øjeblikkelig virkning.

"Aftalen med Adam Harell er for at styrke trænerteamet og udnytte Adam Harell høje kompetencer på udvikling af unge talenter. Aftalen med Adam Harell gælder for resten af efteråret", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

“Cheftræner Joakim Mattsson kontaktede mig for at høre, om jeg var interesseret i at blive en del af trænerteamet i Thisted FC", udtaler Adam Harell. "Jeg synes, at opgaven lød interessant, og derfor er jeg nu i klubben resten af 2017. Den mulighed kunne jeg ikke sige nej til. Først og fremmest har jeg mange års erfaring med udvikling af talenter i AaB, som jeg kan videreføre i Thisted FC. Det niveau som mange af Thisted FC’s unge spillere er på, her og nu, kan jeg være med at udvikle videre på så de unge talenter kan tage næste skridt i deres fodboldkarriere.

I mine otte år som træner i AaB, har jeg været hyppig gæst på Sparekassen Thy Arena og har altid været glad for at komme i klubben. Jeg kender i forvejen en del af spillerne og stabsmedarbejdere og kun hørt godt om Thisted FC. Jeg håber også, jeg kan høste værdifuld erfaring ved at prøve kræfter med seniorfodbold og Nordicbet Ligaen samt arbejde sammen med erfarne trænere som cheftræner Joakim Mattsson og assistenttræner Henning Pedersen. Desuden glæder jeg mig til at bidrage positivt til at udvikle holdet og skaffe point til Thisted FC", slutter Adam Harell.

“Jeg er rigtig glad for, at Adam Harell kunne træde til og blive en del af trænerteamet resten af efteråret, udtaler cheftræner Joakim Mattsson. Jeg ved, at Adam er analytisk dygtig og god på en træningsbane. Så har Adam stor erfaring med udvikling af talentfulde unge spillere og jeg ser ham også som en der har sans for detaljen i spillet og hos spilleren", slutter cheftræner Joakim Mattsson.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Cheftræner Joakim Mattsson T. 2160 1492

Assistenttræner Adam Harell T. 2511 0550

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok