player image
player image

Thisted henter forsvarsprofil i Brabrand

Thisted FC har indgået kontrakt med den 25 årige stærke centerforsvarer Lukas Enevoldsen. Aftalen er foreløbig på 1 år og løber til sommeren 2019.

"Vi har fuldt Lukas gennem en længere periode og havde Lukas øverst på listen over stærke centerforsvarer efter det ikke lykkedes, at forlænge aftalen med Matej Podstavek. Lukas er en stærk fysisk duel spiller og også en spiller, der viser stort lederskab", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

”Jeg er skiftet til Thisted FC, fordi jeg fik muligheden og klubben gerne ville have mig", udtaler Lukas Enevoldsen. Stemningen i spillertruppen er fantastisk og intensiteten til træningen er virkelig høj og det tiltaler mig meget med min fysiske spillestil. Alle i spillertruppen arbejder benhårdt for hinanden, og det er en glæde at komme til træningen hver dag.

Thisted FC er også et klart step up i forhold til, hvad jeg er vant til. Nu glæder jeg mig bare til at komme rigtig i gang med kampene i NordicBet Ligaen, hvor jeg, sammen med spillertruppen og trænerteamet, vil gøre alt for klubben også får en fin anden sæson i 1. division, slutter Lukas Enevoldsen.

”Lukas Enevoldsen er en erfaren forsvarsspiller med stort F og en god duel spiller", udtaler cheftræner Bo Stougaard Thomsen.

"Lukas er fysisk stærk, hurtig og god med hovedspillet i begge felter, og det vil forstærke os på standardsituationer. Vi får endvidere en rigtig kriger, der også verbalt påtager dig en masse ansvar på og udenfor banen. Lukas er den ledertype som vi har ønsket at få ind i centerforsvaret og det passer perfekt til vores spillestil og vores unge spillertrup", slutter cheftræner Bo Stougaard Thomsen.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Lukas Enevoldsen T. 6049 6174
Cheftræner Bo Stougaard Thomsen T. 2095 5735

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok