player image
player image

Vendsyssel-assistent: Thisted har været venlige, at...

Den tidligere assistenttræner i Thisted FC, Jens Berthel Askou, ser frem til mødet med sin tidligere klub og ved godt, hvor Vendsyssel skal slå til mod Thisted FC. 

"Vi skal undgå at gøre Thisted gode forstået på den måde, at de ikke lykkes med at vinde bolden for mange gange, når vi er på vej frem, hvor de så kan sætte deres dygtige omstillingsspillere i scene. Til gengæld skal vi udnytte den megen plads, Thisted efterlader, når de presser højt. Der tror vi på, vi kan straffe dem med vores dygtige og skarpe offensive spillere. Og så skal vi - som de sidste par kampe - kæmpe hårdt for at få momentum fra start", siger Jens Berthel Askou og kommer ind på hvilket parametre Vendsyssel skal bestå på i efterårets resterende kampe. 

"Vi skal først og fremmest holde fast i vores defensive struktur og niveauet på vores individuelle forsvarsspil, som vi har vist de sidste to kampe.

Vi har lavet alt for mange store fejl i første halvdel af efteråret, hvilket har kostet point og skabt uro. Derefter skal vi holde fokus på at træne hårdt og lægge på vores aggressive udtryk og vilje til at investere i duellerne, så vi kan udnytte den power, vi har i holdet", siger assistenttræneren og forklarer hvilken mental opgave det er at være Vendsyssel FF med store ambitioner i en tæt række

Fin arbejdsro

"I og med vi har sammensat en ny trup, og der er skiftet ud i ledelsen også de seneste 6-12 måneder, så oplever jeg egentlig ikke et særligt pres fra omgivelserne, da forventninger til hold som Viborg, Vejle og Esbjerg er langt større.

Selv Thisted har jo været så venlige at tage en del af opmærksomheden i Nordjylland, så vi har fin arbejdsro til hele tiden at blive bedre. Vi har mange ting, vi skal forbedre, før vi kan sige, at vi bør ligge helt i top, men vi har uden tvivl potentialet til at gøre det, hvis alle arbejder dygtigt og hårdt nok.

Så det er egentlig op til os selv at levere varen - hver da. Og det kræver selvfølgelig et vist mentalt overskud. Men vi har heldigvis fået en ok start på sæsonen, som også har givet energi til at knokle igennem", siger Jens Berthel Askou. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok