player image
player image

Viborg-chef: Fighter-betonet i Thisted

På TFC-redaktionen har vi talt med Viborgs cheftræner om opgøret fredag aften, og Steffen Højer bliver mere end lykkelig, hvis hans mandskab tager tre point med hjem. 

“Der er sket utrolig meget siden den første kamp både med spillere, og vi spiller med et helt andet hold nu. Vi har ny træner, så det er usammenigneligt. Sparekassen Thy Arena er et svært sted at spille, vi får formentlig ikke en fantastisk bane, og så er vi også godt klar over, at folk vil sige til os, at vi ikke har udebanestatistikken med os. 

Det bliver en hård fight. Nu spillede vi mod Fredericia, hvor det var fin fodbold, og Thisted-kampen bliver fighter betonet. Thisted står langt tilbage og kører på omstillinger, og det er de dygtige til og havde stor succes med det i efteråret, og mindre succes i foråret”, siger Viborgs cheftræner, Steffen Højer og gør status.  

“Cutter vi de fem indledende kampe af, så er vi det bedste hold i rækken. Vi føler, at vi er på vej det rette sted, men jeg vil ikke bare sige, at vi rykker op. Jeg tror i det hele taget ikke, der er nogle, som kan sige sig sikker på at rykke op, for der er rækken alt for tæt. Alle vinder over alle, og de hold som måske spiller en type fodbold, hvor det bliver mere fysik end flot fodbold, de har en fordel på de baner, som der bliver spillet på i øjeblikket”, siger Steffen Højer og lader sig ikke snyde af, at Thisted FC endnu ikke har vundet i foråret. 

“Det kan være, at Thisted har haft et skidt forår resultatmæssigt, men det bliver en drabelig kamp, og vi er mere end lykkelige, hvis vi kommer derfra med tre point”, cheftræner Steffen Højer. 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok