09-10-2018

10 skarpe til Mads Vang

Mads Vang svarer på skarpe spørgsmål

 

Fra hvilken position vil du helst lave mål? 

“Fra venstre kant. Et træk ind i banen og et spark i langt hjørne"

 

Er du til sund/usund mad? 

“Gerne en blanding. Mest sund mad, men efter en kamp i weekenden, så kan det godt blive til et eller andet lækkert”

 

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse før en kamp? 

“Laver sjældent noget helt vildt inden en kamp. Skal som regel tidligt afsted hjemmefra, så det bliver oftest bare til en omgang morgenmad, et bad og så ellers afsted”

 

Kunne du godt tænke dig, at I også havde en træningslejr om sommeren, som de større klubber har? 

“Ja, jeg elsker at være på træningslejr. En ekstra træningslejr ville kun være et plus, både socialt og for fysikken. Så ville der også være lidt bedre mulighed for at få taget lidt pis på nogle af de andre”

 

Hvis du skulle bo i et andet land, hvilket skulle det så være?  

“Jeg ville gerne bo i Spanien, England eller USA. Spanien og England er mest pga. Fodbold, og USA er mere, fordi jeg har hørt at det skulle være et fedt sted”

 

Er du typen der ærgrer dig længe over et nederlag? 

“Nej, jeg bruger maks 1-2 dage. Efter et nederlag er der ikke rigtig noget at gøre ved det efter. Man tænker selvfølgelig over alle de ting, man kunne gøre anderledes på dagen, og når man lægger sig til at sove om natten, men så skal man også videre derfra”

 

Hvad er dit forhold til journalister og det at blive interviewet til pressen? 

“Det har jeg det fint med, det er ikke noget der irriterer mig eller noget. Det sætter også tit gang i nogle tanker, som man kan bruge til at evaluere kampen”

 

Hvad er det første du gør efter en kamp, når du kommer hjem? 

“Lægger mig i sengen, hvis jeg har muligheden for det. Det første jeg tænker er som regel, at jeg skal ind at slappe af nogle timer. Kommer også an på, om vi har tabt eller vundet. Der er lidt mere overskud, hvis vi har vundet”

 

Hvad skal man bestemt ikke sige til dig, hvis I har tabt en kamp? 

“Jeg vil helst ikke snakke om en kamp, vi har tabt lige efterfølgende. Der vil jeg helst bare have lov til at tænke kampen igennem først, og så evaluere den dagen efter. Så hvis jeg kan blive fri for at tale om kampen, så er det klart nummer et”

 

Hvad må bestemt ikke ske i en kamp, hvor I er ekstra under pres? 

“Det eneste der ikke må ske er, at vi kommer bagud, eller at vi lukker et mål ind. Hvis man kommer ud af en presset periode, uden at lukke et mål ind, så giver det noget energi og tro”

 

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC