08-08-2018

Cheftræner: Mega forløsning at synge sejrssangen

Bo Thomsen så en flok meget glade spillere efter 10-0 sejren over Birkelse IF.

 

"Jeg så nogle spillere, som efter kampen var helt lykkelige, lettet og glade. Det var en mega forløsning, at de fik lov til at synge sangen, og det gav en god stemning. 

Vi kom foran 1-0 forholdsvis hurtig, og så havde Birkelse en periode, hvor de havde nogle chancer. Der er dog ingen tvivl om, at vi havde vundet uanset, om de var kommet på 1-1. Det var en stensikker Thisted-sejr, og Birkelse løb tør for luft i 2. halvleg, og vi fortsatte, selvom vi ikke kom ud med samme løbevillighed og udtryk. Det var en varm dag og noget af en gryde", lød det fra cheftræner, Bo Thomsen. 

Thisted FC er dermed fortsat en del af DBU Pokalen, og det glæder cheftræneren. 

"Vi er i bowlen og har mulighed for at få en god kamp ind under huden igen og holde folk skarpe. Jeg håber, at vi får nogle gode kampe, hvor vi udvikler os og får sejre, for jo flere sejre vi får, så giver det en selvforstærkede følelse. Vores fokus er dog på turneringen i 1. Division, for jeg spiller dog ikke DBU Pokalen for at møde F.C. København og Brøndby.

Jeg spiller for at holde hele truppen skarpe til turneringen", sagde Bo Thomsen og tilføjede. 

"At scorer mål på alle forskellige måder i dag, det kan vi bruge og det, at vi tror på tingene. Troen på tingene generelt var der før kampen, men blev altså styrket i dag, og det her skal være med til at løfte det hele". 

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC