10-05-2019

Lagergaard: Skal have tre point på søndag

Emil Lagergaard håber, at Thisted FC rejser sig på søndag mod FC Fredericia.

Det gik desværre ikke som håbet ude på Silkeborg IF, hvor nederlaget hed 5-0. Søndag er der ny opgave, og det er på ubane mod FC Fredericia. 

"Jeg synes vi kommer fint ud til kampen i onsdags og får også produceret nogle chancer i starten og får presset Silkeborg IF.

Desværre kommer vi tidligt bagud, men vi kæmper videre og spiller en fin første halvleg. Anden halvleg laver vi for mange fejl, som Silkeborg IF effektivt udnytter samtidig med, at vi ikke får scoret på vores chancer..

Men vi skal hurtigt op på hesten igen, for der venter allerede en kamp søndag (mod FC Fredericia, red), hvor vi skal have tre point", siger Emil Lagergaard. 

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC