08-01-2019

Thisted FC forlænger med trænerteam

Thisted FC har forlænget aftalerne med assistenttræner Henrik Larsen og målmandstræner Thomas Laurie med yderligere et halvt år og til den 30. juni 2019.

"Det betyder, vi får den ønskede kontinuitet i trænerteamet og kan fortsætte den sportslige udvikling med truppen til forårets afgørende kampe i NordicBet Ligaen", udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer.

Thisted FC er et godt sted at være", udtaler assistenttræner Henrik Larsen

"Og jeg synes, vi er i gang med at bygge noget nyt op ovenpå sidste sommer, hvor mange etablerede spillere skiftede videre til højere rangerende klubber. Mange nye spillere er kommet til, og jeg føler ikke vi er i mål endnu, selvom vi er kommet et godt stykke. Vi kan blive skarpere og endnu bedre, og jeg forventer vi bliver stærkere på de individuelle relationer til hinanden til forårets afgørende kampe. Spillertruppen er spændende, fordi den indeholder et stort potentiale med dygtige spillere, og også mange unge spillere, der stadig har et stort udviklingspotentiale. Der er også en fantastisk ærgerrighed i spillertruppen, hvor alle vil videreudvikle sig yderligere gennem hårdt træning og kampe.

Den nuværende trup er også ved at sætte sig og bliver bedre og bedre, og jeg tror, at vi går et stort forår i møde. Jeg forlænger med et halvt år, og jeg er i den gode situation, at mit civile job har givet mig mulighed at arbejde på nedsat tid, så jeg kan være meget med omkring Thisted FC, slutter Henrik Larsen.

"Jeg forlænger min aftale fordi jeg kan lide at være målmandstræner i Thisted FC", udtaler Thomas Laurie. "Jeg synes også, jeg fortsat har noget, at byde ind med overfor de fem klassekeepere, jeg arbejder med. Min oplevelse er, at der er et rigtig spændende fodboldmiljø i klubben og har et også rigtig godt samarbejde os trænere i mellem. Jeg har frie tøjler i mit målmandsjob og kan afprøve ting, sammen med mine keepere, så de kan udvikle sig i den rigtige retning.

Mine forhåbninger for 2019 er, at jeg kan udvikle og bygge på vores keepere, så de er godt rustet til de afgørende kampe i foråret og når de engang skal videre i deres fodboldkarriere”, slutter Thomas Laurie.

Yderligere oplysninger:

Assistenttræner Henrik Larsen T. 3062 9241 og Målmandstræner Thomas Laurie T. 2019 8499

Se PDF her

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC