25-11-2019

Eliteafslutning 2019

Nikolai Enevoldsen og Rasmus Kristensen tog priserne



God aften på skyum idrætsefterskole...

Mandag aften var U13-U19 Elite samlet på Skyum Idrætsefterskole, til en fælles afslutning på efterårssæsonen. En aften der bruges på at skabe et fællesskab omkring eliteungdomsfodbolden i Thisted FC.

Programmet var som følger:

17.00-17.10 Velkomst v. Talentchef Martin Moos

17.10-18.15 Halvdelen i hallen til dans v. danseinstruktør Alberthe Sparvath fra Skyum. Den anden halvdel i springscenteret v. Dirch Eng. 

18.15-18.30 Straffesparkskonkurrencer 

19.00-20.00 Spisning og kåring af "Efteråret Elitespiller" samt "Efterårets Udvikling"

Særligt indslaget med dans og "fodboldforhindringsbanen" i springcentret, var til stor glæde for de fleste - selvom det var en smule grænseoverskridende. 

 

Efter maden var det tid til kåringer..

Her er hvad der blev sagt om de nominerede:

EFTERÅRETS ELITESPILLER

De nominerede til efterårets elitespiller var:

U13:
Fantastisk vellidt kammerat, der er god for alle på banen og uden for banen. Derudover en virkelig dygtig fodboldspiller, der besidder en god sparketeknik, et godt overblik og en stærk fysik i både dueller og løbekapacitet. Derudover er han altid klar, dedikeret og meget deltagende i træning og kamp, hvor især hans positive tilgang til tingene er meget i øjn faldende.

Spilleren er: Mikkel Overgaard

U14:
Victor er en yderst dedikeret og fokuseret dreng, der gør sit ypperste for at optimere sine udviklingsmuligheder.
Han tilrettelægger og planlægger sin hverdag efter fodbold, for at give sig selv de bedste forudsætninger, for at fortsætte en allerede blomstrende udvikling.
Han er hårdtarbejdende, klart bevidst om de krav der stilles på eliteniveau, samt hvad der kræves for at tage de næste skridt.
Victor har gennem længere tid, været en fast del af DBU´s talentsamlinger, og får herfra ligeledes, stor ros for sin tilgang til tingene.

Spilleren er: Victor Ballerini Thonsgaard

U15:
En spiller der har leveret på allerhøjeste niveau
En spiller som er skarp på de input han får fra både trænere og medspillere som gør ham bedre.
En spiller der topper både fysisk, mental, taktisk og teknisk på årgangen.
Bidrager til en rigtig god individuel og holdmæssig udvikling
En spiller som har taget mere ansvar til sig og diagerer og instruerer sine medspillere
En spiller som alle medspillere kan se op til omkring klargøring til kamp og trænin

Spilleren er: Nikolai Enevoldsen

U17:
Går meget op i fodbold, tænker på sin egen selvtræning.
Træner med U19 for at blive yderligere udfordret.
Holdets anfører, arbejder hårdt til både kamp og træning
Siger sin mening på en konstruktiv måde til kamp og træning. Tør stille krav til sig selv og dem, omkring sig.
Fast mand på holdet hver gang.

Spilleren er: Nicolai Søe

U19
Den spiller som indstilles fra U19 som efterårets elitespiller, er en spiller som opfylder alle de kriterier som TFC har opstillet for en elitespiller:
Det er en spiller som møder til hver træning og yder en indsats fra start til slut.
Det er en spiller som er bevidst om selvtræning.
Det er en spiller som tager rettelser fra træneren til sig – og som gerne spørger til hvordan han bliver bedre.
Det er en spiller som er taget hjem fra en familieferie for at deltage i træningen.
Det er en spiller som har fået ændret på hans timeplan i skolen, så han kan deltage i morgentræning.
Det er en spiller som har trænet og spillet med 2. divisionsholdet.
Det er en spiller som har været med i alle u19 kampene – og er topscorer for U19 Liga 1 holdet.

Spilleren er: Lucas Agesen.

Vinderen blev: NIKOLAI ENEVOLDSEN.

Nikolai blev valgt lidt foran de andre i det stærke felt, for hans egen tilgang til fodbolden. Udover at være 100 % dedikeret, ansvarlig og altid træningsparat, har Nikolai hans egen rolige tilgang på og udenfor banen, som smitter af på hans omgivelser.

 

EFTERÅRETS UDVIKLING.

I går havde vi eliteafslutning U13-U19 på Skyum Idrætsefterskole. Her blev kåret en efterårets elitespiller samt størst udvikling.

De nominerede:

U13:
Stor styrke og kvalitet som målmand, men også videreudviklet disse i både kamp og træning.
Har udviklet sine lederegenskaber som målmand via god attitude og kommunikation med medspillere
Vigtig brik i opbygningsspillet via en god teknik, hvor han har udviklet at turde have bolden, også i pressede situationer. Igennem højt engagement i hold- og målmandstræning har udviklet sig flot, hvilket også har givet plads til DBU Samling.

Spilleren er: Lucas Krog

U14:
Mads har gennemgået en fuldstændig fantastisk udvikling, det seneste halve år.
Han er gået fra at være en meget stille og rolig dreng, og en fodboldspiller der ikke gjorde sig særligt bemærket, til derimod at gøre sig ekstremt positivt bemærket med sine præstationer og hans udvikling – vel at mærke i sådan en grad, at han er blevet udtaget til DBU´s talentsamling.
Mads’ udvikling udmærker sig både på det fodboldfaglige, og i særdelshed på det menneskelige plan.

Spilleren er: Mads Højbak

U15:
En spiller som har højnet sit niveau
En spiller som har tilegnet sig flere minutter pga. en stærk og konstant træningsiver
En spiller som er skarp på sine styrker og går altid i op at gøre sine medspillere bedre
En spiller som er blevet mere synlig i kamp, da han har trænet godt og er skarp på de taktiske instruktionsmomenter. En spiller, der altid vil gøre, hvad han kan og derigennem også udvikler sig.

Spilleren er: Magne Houe

U17:
Altid til træning
Selvtræning i fritiden, også styrketræning
Teknisk fremragende og har videreudviklet det flot
Vil gerne mere – træne op ad – har et gennemgående ønske om fortsat udvikling, stiller sig ikke tilfreds
Besidder et godt overblik, hvor han i hans spiller tænker både dybt og bredt med bolden.

Spilleren er: Sigurd Holm

U19:
Den spiler som indstilles fra U19 som efterårets udviklingspiller, er en spiller som de sidste halve år, har taget mega store fremskridt, både fysisk og spillemæssigt.
Det er en spiller som møder til hver træning og kamp og er 100% klar hver gang.
Det er en spiller som er bevidst om selvtræning.
Det er en spiller som udvikler sig til træning og bruger det lærte i kamp.
Det er en spiller som i efteråret har fået kampe på 3 forskellige hold (U19 Liga 1 – serie 1 – 2. division).
Det er en spiller som i foråret primært spillede på U17 ´s 2. hold, for hen over sommeren at blive en del af 2. divisionstruppen – også spillet nogle kampe for 2. divisionsholdet i efteråret.

Spilleren er: Rasmus Kristensen

Vinderen blev fra U19: RASMUS KRISTENSEN!!!

"K" har gennem sin ungdomstid virkelig mødt en masse bump på vejen, men fantastisk indstilling og humør har bragt ham langt. Der er sket en masse - særligt det sidste halve år, hvor han er blevet stærkere på og udenfor banen.
Han er et stort forbillede for vores yngre spillere, selvom han kun er U19 spiller. At man kan stå med 2. divisionskampe på CV'et, selvom man har været 2. valg på sin position i en del sæsoner, er et klart bevis på, at man aldrig må smide håndklædet i ringen!

 

STORT TILLYKKE TIL NIKOLAI OG RASMUS!

Læs også:

25-11-2019

Eliteafslutning 2019

Se nyhedsarkiv

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC