13-12-2018

Julekalender 13. december 2018

Julekalenderen er i dag med Mads Vang.

 

Den episode husker jeg bedst i efteråret? 

“Vores 3-2 sejr over Roskilde, hvor vi er bagud 2-0 til pause. En vanvittig kamp, hvor vi spillede rigtig godt i 2. halvleg”

 

Hvem er årets “se mig” i truppen? 

“Jeg synes ikke vi har nogle i truppen, der er sådan vildt meget “se mig”. Så den kan jeg ikke svare på. Vi har en del i truppen, som laver nogle meget kontroversielle ting engang imellem

Kan starte med Mehl, der har skadet sig selv kort inden kamp ved at skære sig selv i benet med en vinkelsliber. Samtidig med det, kan han tydeligvis ikke se noget, men vælger alligevel ikke at få anskaffet sig et par kontaktlinser. 

Så er der Lukas (Enevoldsen, red), der har gået til alle verdens mærkelige sportsgrene og på nuværende tidspunkt er Danmarks eneste discgolf spiller. Kunne også godt smide mig selv med i kategorien over kontroversielle mennesker. Har en kæmpe trang til at ville komme så sent som muligt til alle arrangementer, hvilke ofte resulterer i at mine tre venner i køreklubben bliver mindre irriterede”

 

Min yndlingsjulekalender er? 

“Natholdets julekalender sidste år var konge. Klart den sjoveste julekalender jeg har set”

 

Butikkerne er for tidligt ude med julevarer og julereklamer? 

“Tja, hvis det stod til mig så skulle julereklamererne først komme midt i december. Det samme med julemusikken. Men det går nok”

 

Hvad betyder julen for dig? 

"Jeg kan godt lide julen. Synes det er dejligt at samles med hele familien, og bare have en dejlig tid sammen. Folk er som regel i godt humør, der er ferie så det er en skøn tid”

 

And eller flæskesteg, hvorfor? 

“Jeg er klart mest til and"

 

Den tradition holder jeg mest af nytårsaften? 

“Når klokken bliver 00.00 og man samles udenfor til fyrværkeri, det er altid et højdepunkt på aftenen”

 

Forårets højdepunkt bliver? 

“Svært at sige nu. Men man glæder sig altid helt vildt til første turneringskamp, så det kunne være et godt bud”

 

Jeg er mest til dansk eller udenlandsk fodbold, hvorfor? 

“Jeg er mest til udenlandsk fodbold. Tempoet er så højt, og det er generelt højt niveau, i hvert fald når vi snakker om top 3 ligaerne. Kan godt lide at se god fodbold, med hold som spiller offensivt, og hele tiden prøver på at skabe chancer og mål”

 

Køber du tidlig julegaver, eller er du sent ude? 

“Jeg er nok rimelig sent ude. Har en halvdårlig vane med at vente til sidste øjeblik. Men jeg skal nok nå det. Det plejer at gå”

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC