16-04-2020

Køb en støttepakke

Støt Thisted FC i en svær tid og køb en støttepakke

Kære Alle

Vi står alle midt i en krisesituation, som virker helt surrealistisk. Som samfund er vi ramt på alle parametre, og vores hverdag er i den grad forandret i nuet og ingen ved endnu hvor længe denne Coranatid fortsætter.

Alle er vi mærket af situationen og selve fodbolden synes mindre vigtigt i denne alvorlige tid, men vi er som klub også udfordret, da vi ikke kan samles og lave de aktiviteter, der normalt er med til at holde hjulene i gang i vores klub.

Vi har i denne tid brug for noget positivt at se frem til, og vi håber alle på, at vi snart er på den anden side, så vi igen kan mødes på Lerpytter til såvel træning som kampe på Sparekassen Thy Arena og nyde vores fantastiske anlæg - se vores venner og veninder med deres familie – møde vore trænere og ledere, skabe relationer i det store netværk af børn, unge, familier, gæster og sponsorer som alle nyder godt af de typisk mere end 2000 mennesker der hver uge normalt passerer Lerpytter og giver basis for trivsel og sociale relationer som er uvurderlige for os alle i hverdagen.

Klubben – VORES KLUB – DIN KLUB håber vi alle på kommer godt igennem krisen, og derfor håber vi du med din relation og kærlighed til klubben, uanset om du er tilhænger, spiller, forælder, bedsteforælder, vil tage godt imod vores støtteprojekt som skal være en af de ting, der gør, at vi alle forhåbentlig snart kan vende tilbage til den klub og hverdag vi alle savner.

Til den tid, når vi må samles mange igen, skal vi sammen fejre vores klub og fællesskabet, og derfor sælger vi 5 forskellige støttepakker med billetter i, og samtidig deltager du i et præmiespil, som er præmier fra nogle af vore mange sponsorer, som vi også håber I alle husker at støtte i tiden. For er de der ikke, når vi alle må vende tilbage til hverdagen igen, mangler vi også deres støtte til vores klub.

Vi håber, at du og dit netværk vil være med til at gøre en kæmpe forskel for klubben ved at købe en af vore støttepakker og dele budskabet i dit netværk.

På forhånd TUSIND TAK fra din og min klub.

PS : Vi drømmer om at skaffe 1 mio. kroner – SAMMEN ER VI STÆRKE !  

SE HER MERE INFO OM HVORDAN DU KOMMER EN STØTTEPAKKE

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC