16-11-2019

Moustage: Ære at blive udtaget til landsholdet

Elias El Moustage spiller i denne tid kampe for det færøske U19 landshold, og han er stolt af at præsentere sin nation.

"Det er selvfølgelig en kæmpe ære at blive udtaget til landsholdet. Man får bekræftet ens hårde arbejde i dagligdagen, og så er det bare at arbejde endnu hårdere nu, når vi har et par hårde kampe de næste dage. Vi møder Frankrig, Danmark og Finland, som er nogle rigtig gode landshold", siger Elias El Moustage, og ser gode udviklingsmuligheder på U19-landsholdet. 

"Det er altid rigtig godt at få muligheden for at spille og træne med de bedste teknologiske ressourcer, og top kvalitets trænere. Jeg lærer noget hver gang jeg er afsted med landsholdet, hvor jeg blandt andet får at vide, at jeg skal arbejde mere med de høj intense løb. Det kan man selvfølgelig ikke ændre på her og nu, men er noget jeg skal arbejde med over en længere periode, altså i hverdagen. 

Det er i øvrigt en helt speciel følelse man får hver gang man står og synger nationalsangen foran publikum sammen med resten af sine holdkammerater. Man føler sig helt beæret og vil kun kæmpe for flere af de oplevelser", siger Thisted-spilleren. 

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC